Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En gammel, agtværdig forlæggervirksomhed bliver ramt af en katastrofe, da en af medejerne bliver fundet død af kulilteforgiftning i firmaets boksrum i kælderen. Er det et ulykkestilfælde, som den ukronede konge i firmaet hævder, eller er han blevet myrdet, som politiet mener? Et værdifuldt manuskript, som aldrig er udgivet på grund af det lidt for dristige erotiske indhold, opbevares i boksrummet, hvor den afdøde blev fundet.
En ung ansat, som plejer omgang med den afdødes forsømte hustru, bliver arresteret og anklaget for at have planlagt og udført mordet. Han har intet alibi, og motivet ligger lige for.
Albert Campion tilkaldes for at hjælpe familien gennem katastrofen, men familien rummer hemmeligheder, som nok tåler dagens lys, men gør det vanskeligt for den unge detektiv at gennemskue, hvordan døden er indtrådt. En af forlagets ejere, Tom Barnabas, forlod en morgen for tyve år siden sit hus, og pludselig var han forsvundet op i den blå luft.