Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Humoristisk novelle om Rusland efter Murens faldLige så snart Sovjetunionen brød sammen, opstod der en hærskare af folk, som ville tjene hurtige penge. De ville være ”biznesmen” – gøre forretninger med folk fra Vesteuropa og USA. Det mest lukrative var at købe forbrugsvarer i Vesten og sælge dem. I novellen møder vi Maxim, som er sådan en biznesman - men forholdene i Rusland gør det svært specielt når man ikke er særlig professionel.I perioden 1993-1997 boede jeg i Moskva. Jeg havde af det danske firma Dandy A/S fået til opgave at etablere og være direktør for en virksomhed, som skulle stå for salg, markedsføring og distribution af tyggegummi-mærkerne Stimorol og Dirol (V6) i det Rusland, som var opstået efter Sovjetunionens opløsning i 1990. Jeg skrev dagbog under hele mit ophold.Dette inspirerede mig til at skrive en håndfuld noveller om det kaotiske russiske samfund og de mange mærkelige russiske skæbner. Novellerne er skrevet ud fra en humoristisk vinkel og tager udgangspunkt i de mange paradokser, som landet bød sine borgere. Af flere grunde fik jeg aldrig novellerne udgivet, og de har siden 1990’erne ligget i min skuffe. Men nu har jeg besluttet at udgive dem.