Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer. Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge.
Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster.
"Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.