Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "Den afrikanske farm" beskrev Karen Blixen malerisk de personer, hun omgikkes, og de steder, hun besøgte, da hun havde en farm ved foden af bjerget Ngong. "Den Afrikanske Farm", som nok er Karen Blixens mest fantastiske fortælling, beskriver med en vis kunstnerisk frihed forholdene i kolonien. Men læser man op på kolonien British East Africas historie og supplerer med de breve, som Karen Blixen sendte hjem til sin familie, opdager man hurtigt de små kunstneriske uoverensstemmelser mellem beskrivelserne og hvad der egentlig hændte."Baronessen & kolonien" tager uhøjtideligt emner op om, bl.a. hvordan det politiske spil i kolonien havde indflydelse på dagligdagen på farmen, om Denys Finch Hatton i virkeligheden var homoseksuel, om Karen Blixen egentlig havde syfilis. Var hun en synder og medskyldig i det store koloniale spil? Var hun snobbet, narcissistisk eller bare en dygtig løgner? Hvad skete der med hendes folk, da hun rejste hjem til Danmark? Måske får vi svaret på, hvorfor "Den afrikanske farm" blandt andet bliver kaldt den farligste bog, der er skrevet om Afrika. "Baronessen & kolonien" er tænkt som en coffee table book til beundring og fundering. Bogen indeholder nogle af de artikler, der blev publiceret i de lokale aviser, når der f.eks. skete et mord på farmen. Bogen indeholder 62 farvebilleder fra nutidens Kenya suppleret med 54 historiske billeder fra livet i kolonien, fundet på landsarkivet i Nairobi.