Du er ikke logget ind
Beskrivelse
7 skønne og eftertænksomme fortællinger til større børn til højtlæsning. De er sjove både for barnet (5-9 år), den voksne og bedste.
Mød onkel John, der er på udgang fra fængslet, og farfar, der er socialist og derfor ikke behøver at gå i kirke juleaften. Og Leonora, der er til barnedyppelse med hellighånden. Og Peter der lufter fru Larsens hund på kirkegården, men ikke helt kan styre den, da naboens høne kommer forbi. Og Villads, der ikke synes, det er cool at være på bondegårdsferie med sin far. Og alle de andre …
Barnedyppelse og andre fortællinger tager udgangspunkt i tekster fra Det Nye Testamente.
Omtale
”Bogens styrke er dens humor og sans for børnelogik. De syv fortællinger formår at koble det morsomme og underfundige sammen med evangeliet.”- Carina Wøhlk, PRÆSTEN, 2023
”Eftertænksomme og skønne noveller, der bearbejder udvalgte tekststykker fra Det Nye Testamente. […] [Bogen] forklarer det med et glimt i øjet og i et sprog som børn kan forstå.”-Line Dalbro Schaumann, Lektørudtalelsen, 2023