At leve andetsteds

I slutningen af 50’erne bryder Marisa sammen med sin mand, der er erhvervsmand, op fra Italien for at bosætte sig i Tyskland. Hendes udvandring er – som hun definerer den i At leve andetsteds – ”en let og privilegeret udvandring”. Men hendes følelse af at være rodløs og hendes evige søgen efter at høre til er ikke mindre pinefuld af den grund.  Marisa lærer sig tysk, men har svært ved at omstille sig til det tyske samfund, som er så væsensforskelligt fra det italienske.  Efterhånden opnår hun et liv i et Tyskland, der bliver hendes hjem, men aldrig helt hendes land.