Du er ikke logget ind
Beskrivelse
ASTROLOGIEN VIDENSKABELIGT BELYST er en klassiker om statistiske metoder, anvendt i astrologisk forskning. Den er som sådan enestående i dansk faglitteratur. Bogen indeholder den første og til dato eneste danske undersøgelse af et højastrologisk udsagn.
Det undersøgte udsagn er en tertiærdirigeret SOL-VENUS relation og dennes betydning for mænds indgåelse af ægteskab. Første del af bogen rummer en omfattende diskussion af astrologiens videnskabelige stilling med de nødvendige definitioner af emnet. Desuden en demonstration af, hvad tertiære direrektionsmetoder kan anvendes til, illustreret med mange horoskopeksempler. Anden del rummer selve undersøgelsen inklusive en diskussion af resultatets statistiske sandsynlighed og datamaterialets brugbarhed. Undersøgelsens resultat er positivt og er aldrig blevet modsagt. Heller ikke internationalt, da bogen senere udkom på engelsk.