Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Den store Asterix 5" er 5. bind i den store og luksuriøse samling af René Goscinnys elskede tegneserie om Asterix og Obelix, som indeholder historierne Asterix og vikingerne og Asterix i trøjen.
I Asterix og Vikingerne rejser vikingerne sydpå for at lære følelsen af frygt at kende. De besidder ikke selv følelsen og mener, at den kan gøre dem endnu stærkere. De ankommer dog til det helt forkerte sted, da de gør holdt ved de frygtløse og gæve galleres by. Der er dog her én, som er frygteligt bange. Den flabede teenager Provoix, nevø af Majestix’, er kommet til byen fra metropolen Parisiorum, og han er mega bange for de voldsomme barbarer! Måske kan de lære frygten at kende gennem ham?
Asterix i trøjen handler om Obelix store, opslugende forelskelse i Lillefix, som får ham til at glemme alt om mad og hans store kræfter! Men hun er desværre allerede forlovet med Tragicomix, som er udsendt i krig. Obelix melder sig sammen med Asterix frivilligt til hæren for at bringe ham hjem til Lillefix igen. Det bliver en uforudsigelig rejse hele vejen til Nordafrika!
Foruden de to historier indeholder "Den store Asterix 5" også masser af spændende ekstramateriale om René Goscinnys og Uderzos arbejde med serien samt morsomme anekdoter om serien og meget mere guf for alle fans af Asterix og Obelix.
Denne udgave udkommer i et stort lækkert format med både stofryg, guldpræg og relieflak.