Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Rudy Simones håndbog "Aspergirls" er rettet mod piger og kvinder med autisme. Læseren får i denne bog en forståelse for, hvordan det er at leve med disse ting, da Rudy Simone har interviewet en lang række kvinder, som er ramt af Aspergers syndrom og andre former for autisme.
Mange kvinder med autisme får aldrig stillet en diagnose, og de får derfor heller ikke den nødvendige hjælp. Målet med "Aspergirls" er netop at forsyne kvinderne med en hjælpende hånd og vise dem, at der er andre kvinder, de kan spejle sig i.
Rudy Simone er konsulent med speciale i Aspergers syndrom og autisme, og hun kommer i denne bog ind på vigtige emner som sanseudfordringer, parforhold, arbejdsliv og skyldfølelse. "Aspergirls" er ikke bare en bog, der kan hjælpe de involverede kvinder, men også deres omgangskreds.