Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ingrid Ylva blev en legende, allerede mens hun levede. Hun var en af flere stærke enker, som styrede riget i begyndelsen af 1200-tallet efter de blodige sejre over Danmark. Man sagde om hende, at hun forstod sig på trolddom, og at intet ondt ville ramme folkungeslægten, så længe hun holdt sit hoved højt.
Med en jernvilje fostrede hun sine sønner i en skånselsløs tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger er meget større end det.
Arn Magnusson var måske en helgen. Birger var det i al fald ikke. Men han var en sejrherre, som ikke veg til side for moralske eller praktiske hindringer på sin vej fra yngling i Västra Götaland til rigsgrundlægger.
Arven efter Arn er en smuk og blodig fortælling, hvor marken skælver under dundrende hestehove, og skummet sprøjter om korsfarernes fartøjer på vej mod øst. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris.
Arven efter Arn er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson.