Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Arthur. Grænselandets konge er tredje og afsluttende bind i Kevin Crossley-Hollands prisbelønnede trilogi om den unge Arthur de Caldicott.
Tusindvis af riddere og soldater samles i Venedig i 1201 i forbindelse med det fjerde store korstog. Arthur er i starten spændt og stolt over at være med, men meget snart falder korstoget fra hinanden, og grusomme blodsudgydelser tager fart. Krig og kærlighed, mord og familiestridigheder, politiske og religiøse magtkampe er elementer i denne handlingsmættede fortælling der får såvel middelalderen som legenderne om den mytologiske Kong Arthur til at stå levende for nutidens læsere. Det er fantasy og historie for hele familien. Bogen er illustreret med træsnit og forsynet med kort, tidstabel og ordliste.