Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Anvendt kemi 2 er andet bind i Anvendt kemi-serien og dækker B-niveauet. Serien er oprindeligt skrevet til det tekniske gymnasium, HTX, men er efterfølgende tilpasset de andre gymnasialeuddannelser. Forfatteren underviser på HTX samt HF (VUC), og materialet til bogen er testet i undervisningen på begge uddannelser.
Anvendt kemi 2 arbejder målrettet med det, der karakteriserer den anvendte kemi: De materialer, den produktion og de kemiske teknologier, der er væsentlige i det moderne samfund. Den behandler kemisk ligevægt, reaktionshastighed, syntese og analyse samt organiske stoffer med oxygen og nitrogen. Opgaver og eksempler er integreret i teksten, og en række cases perspektiverer kernestoffet.