Anna og Nova

Anna har altid haft en livlig fantasi, og hun er samtidig voldsomt optaget af spørgsmålet om menneskets plads i verden og menneskets påvirkning af verden. Konkret truslen mod klimaet og mod den biologiske mangfoldighed anno 2012. Hun har drømme om  verden 70 år fremme i tiden, og i den drømmeverden optræder hun som sit eget oldebarn, Nova.Det er en drømmeverden efter klimakatastrofen, hvor miljøflygtninge fra et overophedet sted i den arabiske verden kan træffes i Bergen, undervejs på deres dromedarer mod ukendt bestemmelsessted.I år 2082 har Jorden mistet meget af sin skønhed: Vandstanden er steget, store økosystemer er ødelagt, og tusinder af plante- og dyrearter er udryddet. Kan Anna og Nova gør noget, så verden får en ny chance?"Du skal gøre det for den næste generation, som du ønsker, at den forrige generation havde gjort for dig," siger Jostein Gaarder.Pressen skrev:»Jostein Gaarder kendes især fra sin filosofiske ungdomsroman Sofies verden. Filosofi og etik spiller også en væsentlig rolle i herværende bog om den 16-årige Anna, som er en intelligent pige, der går meget op i Jordens klimaændringer … Det er en på mange måder fascinerende og usædvanlig bog … det er som debat- og vækkelsesbog, at foreliggende værk har sin styrke og stemme. Ideen med at lade Anna via sine drømme leve i to personer og to tidsaldre er rigtig god og fungerer fint … Det er interessant og udbytterig læsning for den gode og rutinerede læser. Gennem de forskellige visuelle scenarier og personernes diskussioner får læseren en god og grundig indføring i vor klodes tilstand.«- Vera Hollerup, Lektør»En meget vedkommende ungdomsbog for især de unge, der er interesseret i deres omverden og de menneskeskabte klimaforandringer, der vil forandre Jorden for altid. Men den kan også være en øjenåbner for dem, der ikke lige nu er så bevidste om Jordens tilstand.«- Marianne Merrild, Dagbladet Ringkøbing-Skjern »en både medrivende og tankevækkede roman, der endda formår at give læseren grund til at håbe og lyst til at handle … meget anbefalelsesværdig«- Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad