Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Andre Folks Penge" er en fantastisk rejse med ejendomsspekulanter og pantebrevs hajer fra ejendomsmessen i Cannes, over Michelin-restauranteni Dublin, gennem en stribe danske banker via et nedslidt fynsk indkøbscenter center helt ind i hjertet af København.
Rejsen foregik pået tidspunkt, hvor de økonomiske tyngdelove var blevet sat ud af kraft. Den blev betalt med andre folks penge og var med til at sende Danmark ud i historisk økonomisk krise. Den 24. august 2013 var det fem år siden, at Roskilde Bank krakkede, og journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg markerede årsdagen for finanskrisens ankomst til Danmark med en hidtil uset kortlægning af, hvilke kunder der bragte bankerne til fald. Og ikke mindst, hvordan de opbyggede en pyramidespilslignende handel med ejendomme, som siden blev kendt i de samme journalisters artikelserie "Det Store Ejendomsspil." Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor retsopgøret efter finanskrisen dårligt er begyndt, og den gør grundigt op med påstanden om, at det varen krise udefra, der sendte de danske banker til tælling, og den danske regering på overarbejde.
Vinder af FUJ-Prisen 2013 (Foreningen for Undersøgende Journalistik).
Vinder af Publicistprisen 2014.
Forfatter: NIELS SANDØE (f. 1958), journalist på Jyllands-Postenserhvervsredaktion. Medforfatter til den anmelderroste "Kammerherrens nyeklæder. Fritz Schur. Manden og myterne" (2012).
THOMAS G. SVANEBORG (f. 1966), journalist, reportagechef på Jyllands-Postens erhvervsredaktion. Forfatter til bogen "Operation Mermaid" (2012) og medforfatter til "Kammerherrens nye klæder. Fritz Schur. Manden og myterne" (2012).