Amorina

AMORINA er fortællingen om en slægts utrolige skæbne fra 1830 til omkring 1935. En lille dreng er blevet efterladt på trappen hos et ældre ægtepar, som han senere kommer til at kalde farmor og farfar. Ingen ved, hvor drengen kommer fra. Men det er gennem ham, vi hører om slægtens kringlede veje - en historie, hvor usædvanlige menneskeskæbner blander sig med historiske personligheder i en fantastisk fortælling.

Sværmere, intriganter, drukkenbolte og mennesker fyldt med kærlighed vandrer gennem Hisingens landsbyer. Mange dør under koleraen, en del er udødelige, og nogle forvandles til engle eller spøgelser. Også skrinet, der stod i fortællerens barndomshjem, tager form og fortæller om dets fortid i Edens have.

Tiden er præget af en række nye strømninger og ideer. Socialismen vokser frem, og opgøret med de statslige og kirkelige autoriteter tager til. Men det er også en tid, hvor de gamle moralbegreber stadig har et godt tag i folk og skaber indre splittelse og sort samvittighed. Især mændene har kvaler, ikke mindst med deres kærlighed til Amorina - det fælles navn for alle bogens kvinder.

Romanen er en delvis selvbiografisk fortælling om et hittebarns forsøg på at finde ud af, hvem hans forældre var. Anderberg demonstrerer et skarpt indblik i tilværelsens tragik, samtidig med at man mærker hans store ømhed, forståelse og hengivenhed over for livet og det enkelte menneske.