Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Storm P.s umådelige opfindsomhed var nærmest tvangsmæssig og pressede sig på i hele hans virke!
Omkring 1910 fik trangen sin helt egen legeplads, da Storm P. introducerede sine “opfindelser” for de danske læsere. Det begyndte med en serie i bladet Klods-Hans bestående af bizarre kombinationer af blandt andet temmelig betuttede dyr og diverse sværindustrielle maskindele. Deres kompleksitet til trods skulle opfindelserne dog kun løse små, men vigtige opgaver -- såsom neglerensning, nodevending og citronpresning ...
I årene 1939-1944 samlede Storm P. selv mange af sine opfindelser i seks hæfter, men først med nærværende udgivelse findes alle opfindelserne endelig i én bog.
Forordet er skrevet af Storm P.-entusiasten Lars Bukdahl.