Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Lige fra "40 ark" i 1969 til "Tja-a cha cha" i 1993 har Dan Turèlls omfangsrige, underfundige og varierede forfatterskab henrykket og overrasket danske læsere. I sin forfatterkarriere skrev Turèll i alt 87 bøger på tværs af genrer og af vidt forskelligt omfang. "All time greatest hits" indeholder et udvalg af de allerbedste tekster fra hele Onkel Dannys karriere - lige fra de første privattryk og undergrundsudgivelser, videre gennem syre- og dåsedigte til hovedværket "Karma Cowboy", over hans mange fortællinger, medie-montager og "Storbydigte"-trilogien, og frem til hans sidste års digtsamlinger om "Alt og Intet".
"All time greatest hits" er din mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af Dan Turèlls allerbedste digte og tekster, udvalgt og med efterskrift af Asger Schnack.