Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En revolutionerende psykoterapeutisk metode:I denne nye bog, som er den anden i serien ”Den terapeutiske konfrontation”, beskriver Panagiotis Charbis denne gang sit fortrinlige arbejde med alkoholismen. For at opnå en terapeutisk succes er det nødvendigt med en dybere forståelse af alkoholismen end den, vi hidtil har kendt. Hvad er alkoholisme? Hvad karakteriserer alkoholismen til forskel fra et alkoholmisbrug? Og hvorfor er det nødvendigt at opdele klassisk alkoholisme i tre forskellige kategorier og igen adskille klassisk alkoholisme fra senmoderne symptomer? Bogen besvarer alle disse spørgsmål samt flere, både med teoretisk og historisk indblik, og herudover skildres praktiske eksempler på succesfulde terapeutiske forløb. Forløb, der blandt andet indeholder særligt tilrettelagt dialog- og kostterapi. Ifølge Panagiotis Charbis er en psykoterapeutisk konfrontation succesfuld i det øjeblik, klienten er helt fri af sit symptom, i dette tilfælde alkoholismen. Vi ved, at klienten er helt fri af sit symptom, efter at det grundlæggende karakteristikon, der afsløres i terapiforløbets sidste stadie, og som er ens for alle alkoholikere, er fjernet fra klienten. Derefter er klienten rask og kan eksempelvis ikke længere med rette kalde sig alkoholiker. Dermed har Charbis sat nye standarder for, hvad der er målsætningen i arbejdet med alkoholismen. Bogen er delt op i to mindre bøger, hvoraf bog 1 primært omhandler klassisk alkoholisme, og bog 2 omhandler blandingsmisbruget alkohol/kokain, som er et resultat af det senmoderne samfund. Om bogens forfatter:Panagiotis Charbis har mere end 30 års erfaring som psykoterapeut, og mange mennesker kender ham fra Europas alternative verden som ‘Sisifos’. Fra 1980 begyndte han at hjælpe narkomaner med stor succes. Siden har han på baggrund af kraftig efterspørgsel udviklet Sisifos-metoden, der beskriver den terapeutiske konfrontation med størstedelen af de psykiske lidelser, der kendes i dag. I 1995 gav han sine første kurser for psykologer i Grækenland med fokus på misbrug og angst. I 2002 åbnede han en psykoterapeutisk klinik i København, og i 2005 åbnede Sisifos-centeret for studerende af Sisifos-metodens psykoterapeutiske diplomuddannelse.Fil størrelse: 1886 KB