Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Efter nogle år på tvungen efterløn møder Algot to yngre kvinder Olivia og Sabina i en swingerklub. Mødet forandrer hans hverdag og hans liv. Et indholdsrigt år venter ham.Han blomstrer op og møder nye spændende venner og bekendte. Han konfronteres med disse menneskers hemmeligheder og småkriminalitet, skjult bag biludlejning og frimærkehandel. Samtidig panorerer et kalejdoskop af erindringer forbi; ekskonen, der savnede at få børn, og det fatale krebsekalas med vennegruppen i Markaryd.Hans faste holdepunkt i livet er den ”småborgerlige” bror Bruno og hans kone Beth. For dem er hverdagslivet det, der giver mening og glæde.Livet er blevet meget anderledes, end han ønskede det. Han er i tvivl om, at han kommer til at efterlade det mindste tegn på, at han har været her, om der er noget, han vil blive husket for. Det sidste års oplevelser står i skarp kontrast til de mange rutinekedelige år forud. Han reflekterer over, hvad der var og er meningen med livet, og hvad de næste mange år vil bringe.Mange vil nikke genkendende til denne eksistentielle søgen efter mening med livet. Uddrag af bogen”Du er en af mine dygtigste medarbejdere,” indleder Hanna, efter de har sat sig, og hun har skænket kaffe op til Algot. Hun skubber skålen med trekantede, langtidsholdbare kaffefløder i retning af Algots kop. Kaffeduften stiger op fra kopperne og fylder hjørnet. Det er en udsøgt kvalitet, som Hanna køber ind til repræsentativt brug.Algot fanges i et øjebliks håb om, at han skal blive eller, endnu bedre, skal forfremmes til at blive praktik- og studievejleder, som han netop har kvalificeret sig til igennem kurset, Hanna har opfordret ham til at deltage i.”Men alligevel er jeg nødt til at tale med dig om en ordentlig afvikling af dit engagement hos os.” Om forfatterenJørn Laursen er psykolog og forfatter. Han har skrevet romanerne Carls odyssé, Pælebjerget og Høfde 42. Han har desuden skrevet en række fagbøger bl.a. Eksistentielle livskriser, Eksistentiel individuel- og parterapi samt samtalebøger for par: Jeg elsker dig – med det hele og Følelser og erotik i parforholdet.Fil størrelse: 1304 KB