Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Aktionslæring tilbyder en konkret ramme for fælles og bæredygtig udvikling af skolens praksis. At udvikle og forandre praksis kan opleves stressende og uhåndterbart, hvis det anskues som den enkelte lærers eller pædagogs ansvar og ikke løses i et konstruktivt lærende fællesskab. Med aktionslæring flyttes problemer eller udfordringer fra at være individets ansvar til at være teamets fælles forpligtelse og læring. Aktionslæring understøtter en vedvarende, undersøgende skolekultur og -udvikling, der er funderet i lokale behov, og som samtidig har øje for, at praksis til en vis grad kan planlægges, men at uforudsete aspekter også støder til. Bogen præsenterer tre faser, der kan være med til skabe en balance mellem behovet for både kontinuitet og fleksibilitet i pædagogisk praksis: 1. Formulering af fokus og planlægning 2. Afprøvning af observation og tiltag 3. Den undersøgende samtale