Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Akissi 1"af Marguerite Abouet er en grafisk illustreret børnebog, der handler om pigen Akissi, som brændende ønsker sig en lillesøster eller lillebror - det har alle de andre børn nemlig. Akissi har kun en storesøster og en storebror, men de er kedelige, for de gider ikke at lege.
Ønsket går ikke i opfyldelse, men i stedet får Akissi en abe ved navn Bubu - og det bekendtskab bliver starten på en meget sjovere og mere eventyrlig tilværelse.
“Akissi 1” handler i høj grad om alle de narrestreger, Akissi finder på - både bevidst og ubevidst. Hun skræmmer blandt andet alle tandlægens kunder væk, og ferien hos bedsteforældrene bliver også lidt mere spændende, end de havde planlagt.
Den ivorianske forfatter Marguerite Abouet skriver i “Akissi 1” om en piges hverdag på en humoristisk måde, der er sat lidt på spidsen. Forfatteren skriver med rødder i egne barndomsminder fra Elfenbenskysten.
Marguerite Abouet er også forfatteren bag “Aya”.