Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad enten det foregår i et sommerhus i øsende regn, hvor manden opdager noget i hendes kalender, han ikke skulle have set, eller hos mændene i det stedlige byggemarked, hvor alt er som det plejer, foregår alting foruroligende og ubønhørligt lige neden under de øvre hverdagsagtige lag. De gode viljer ligger så snublende nær forræderiet, at det ofte er svært at skelne det imødekommende fra fjendskabet. Derfor gælder det med alle midler om at skaffe sig overblik, om man så skal aflytte telefonerne ... Om dette og meget mere i følsom fortid og hudløs nutid handler den nye novellesamling af Georg Metz, der er den første fra hans hånd siden succesen Den nye folkets tid fra 2004.