Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Af blod og støv" er 1. bind i Julie M. Days fantasyserie Sagakvartetten om fem vidt forskellige unge menneskers skæbner i en eventyrfuld verden af magi, magtintriger og mørke kræfter.
I "Af blod og støv" følger vi de fem unge stærke personligheder: heksen Yara, krigerkvinden Zola, de to venner Philip og Taran og rigets kronprins.
Den unge heks Yara og hendes søster må flygte for livet efter, at hun afvises af ånderne under hendes indvielsesritual til heksenes kreds, der udvikler sig katastrofalt. Krigerkvinden Zola forventer at blive kåret til sin stammes nye leder, da hendes landsby pludselig bliver angrebet af fremmede mænd, som vil indfange slaver. De to venner Philip og Taran lever et roligt liv i deres lille landsby. Men alt ændrer sig drastisk efter nye skelsættende direktiver fra hovedstaden. Imens bliver kronprinsen til kongen af Kalos ufrivilligt sendt over Salthavet for at blive giftet bort i dværgenes land, som en del af kongens forhandlinger
Julie M. Day introducerer sit fascinerende fantasy-univers, spændende karakterer og medrivende plotlinjer i "Af blod og støv", som vil begejstre alle fans af fantasy med masser af action, magiske kræfter og drabelige magtspil.