Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Ærte og H er siamesiske tvillinger. Da de blev født, hang de sammen ved skulderen. Det gør de ikke længere. Og så alligevel ... når de lægger skuldrene mod hinanden, kan de tænke sammen.
De tænker sammen, når de oplever uhyggelige ting som for eksempel det, der skulle have været en helt almindelig sommerferie i Blåvand ved Vesterhavet. For hvor almindeligt er det lige med en gal campingchef, der har mug og udstoppede dyr som hobby? Eller en tysk pige, der leder efter en skat og har et sælsomt lys omkring sig? Men det allermindst almindelig er, at Ærte og H glemmer at holde sammen ... som Ærtehalm for altid. Mug i Blåvandshuk er den anden bog om Ærtehalm. Den første hedder bare Ærtehalm.
Om serien:
Ærtehalm er en serie for børn i 9-12 års alderen og er en blanding af sjov og hyggelig realisme i Vestjylland med loppemarkeder og hornmusik - og surreel uhygge med vanvittige videnskabsmænd og underjordiske hemmeligheder.
Bøgerne handler om de siamesiske tvillinger Ærte og H, der hang sammen ved fødslen, men blev skåret fra hinanden og derfor kun har en arm hver. Ærte er venstrehåndet og højrehjernet, intuitiv og kreativ. H er højrehåndet og logisk, matematisk og rationel. Men når de holder skuldrene sammen, kan de læse hinandens tanker, og det synes Ærte er ret praktisk i matematiktimerne. Ærte og H bor i Varde med deres far og teenagestoresøster. Moren døde under fødslen, fordi de var lidt for stor en mundfuld.
I den første bog Ærtehalm opklarer Ærte og H, hvor Henning fra Vardegarden er blevet af, efter han fik abnorm vokseværk og pludselig forsvandt. Han har nemlig efterladt et råb om hjælp i sin trompet, som er blevet smidt i en container foran en vanvittig videnskabsmands hus. Her er Henning fanget sammen med en masse andre ualmindelige og misdannede børn, der på skift kommer under kniven til brug i professorens hjerneforskningsprojekt.
I den anden bog Ærtehalm – Mug i Blåvandshuk skal Ærte og H på cykelferie langs den jyske vestkyst, men strander på en campingplads i Blåvandshuk, efter deres far er blevet forelsket i isdamen. Men Ærte og H opdager, at campingchefen er virkelig underlig. Han udstopper dyr i sin fritid med egyptisk mug og lusker rundt nede ved bunkeren på stranden.
Desværre kan Ærte og H ikke finde ud af at holde sammen, som de plejer. De er forelsket i den samme dreng, og Ærte forvilder sig helt alene ned i bunkeren, hvor hun ikke kun møder en tysk skytsengel, men også campingchefens udstoppede gamle mor.
Ærtehalm har fået en andenplads i Gyldendals spændingsseriekonkurrence, og har fået overvældende gode anmeldelser.
Læs mere om forfatterne, Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund.
Fil størrelse: 1840 KB