Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Denne bog handler om ændringerne i boligreguleringslovens bestemmelser om lejefastsættelse pr. 1. juli 2020.
Ændringen af BRL § 5, stk. 2 skete med det formål at indføre en huslejebremse for at dæmpe udviklingen i huslejeniveauet for de gennemgribende forbedrede lejemål. Til at effektuere denne huslejebremse i BRL § 5, stk. 2-lejemålene blev en række lovændringer gennemført, herunder afskaffelse af væsentlighedskravet, skærpelse af sammenligningslejemåls bevisværdi, krav om besigtigelse, oplysning om afgørelser i ejendommen og forbud mod betaling for fraflytning.
Formålet med bogen har således været at undersøge ændringen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2 og formålet hermed, herunder retsstillingen for gennemgribende forbedrede lejemål.
Bogen er opdelt i følgende hovedafsnit:
-Boliglejelovgivningens regler om lejefastsættelse
-BRL § 5, stk. 2 gennem tiden
-De nye regler i boligreguleringsloven og lejeloven
Bogen er skrevet af Cecilie Bentzen Meinertz, der er advokatfuldmægtig hos UNIVERSADVOKATER. Cecilie arbejder i sit daglige virke med sager og rådgivning om lejeret, men blandt andet også med inkasso, selskabsret og retsforholdene omkring heste.