Æbelø

"”Dette er jo udmærket, som Kunst næsten fuldendt, og trods al den gamle Romantik nyt, nyt opfundet, nyt følt, et Kunstværk af høj Rang og uden Lyde. Intetsomhelst af hvad De før har skrevet gav efter min Mening endog blot et Løfte om at De kunde naa saa højt. Der er en Musik i den Bog, en udsøgt Musik, som strækker sig uden en Mislyd fra det første Blad til det sidste. Jeg tror, at den vil blive regnet for en af den danske Litteraturs klassiske Bøger. Der er Rigdom i Synet paa Naturen og i Sprogets Behandling, en Foragt for det Gjængse og en Omhu og en Finsans, som aldeles har indtaget mig."(Georg Brandes om "Æbelø")Den sjælfulde kærlighed, betinget af afstand, tugt og længselsfuld tilbedelse, er essentiel i middelalderromanen Æbelø. Det er det som at se prærafaelitten Janey Morris i Æbeløs skildring af lysfeen Gro, genstanden for den unge junker, Sølver Falks attrå: „Øjnene var uden Pupiller, uden Blik; naar de saa, var det som hvide Skyer gled frem fra en himmelblaa Baggrund. Om det fintbøjede Hoved dannede Haaret en Glorie af bleggyldent Solspind, der sitrede med fine glimtende Traade i den blidt bevægede Luft“. Hele romanen er holdt i middelalderlig folkevisetone, og spinder