Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Adam i Paradis" er Rakel Haslund-Gjerrilds historiske roman om kunstmaleren Kristian Zahrtmann og hans skandaleombruste værk "Adam i Paradis fra 1913.
Den danske kunstmaler Kristian Zahrtmann er 70 år, da han maler sit største værk Adam i Paradis i 1913. Et værk, der trods det moderne gennembruds progressive fremskridt, stadig vækker forargelse med dets seksualiserede og homoerotiske fremstilling af Adam. Samtidig foregår to stort anlagte retsforfølgelser af homoseksuelle i København. Kristian Zahrtmann er selv i gang med at omdanne sit atelier i sin villa på Frederiksberg til en jungle med eksotiske planter, bananklaser og palmer fra Botanisk Have for at skabe sin egen forestilling om Paradis.
Rakel Haslund-Gjerrild levendegør på eminent vis Kristian Zahrtmanns kunst og personlige fortælling i "Adam i Paradis", som også giver et dybdegående indblik i kærlighedens svære kår og kunstens betingelser i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede.