Ad brydsomme veje -Mit livs erindringer

Johs Jensen har haft en broget tilværelse på godt og ondt. Han blev født i 1930 med læbe-ganespalte, som man dengang kaldte et hareskår, og var derfor ikke et velkomment barn i familien. Hverken hans far eller mor elskede ham, og han fik ingen kærlighed - kun prygl. Han voksede op på landet i Sønderjylland og blev betragtet som mindre begavet. Og det sammen med hans læbe- ganespalte gjorde ham til et oplagt mål for børns (og voksnes) hån og ydmygelser. Men den værste til at ydmyge og håne ham var hans egen far. Og der skulle ikke ret meget til, før han bankede drengen sønder og sammen ude i laden, hvor ingen naboer kunne høre hans skrig.Det lykkedes Johs at stikke af hjemmefra og få opfyldt sit store ønske om at komme ud at sejle Og til trods for at skibet kom i havsnød på hans første rejse, fortsætter han som sømand. Det blev til mange år på langfart, men også på søen fandtes der ondskabsfulde mennesker, der drillede ham. Og den i barndommen grundlagte nervøsitet blev en del af hans liv. Han måtte mange gange på hospita-let i Danmark såvel som rundt omkring i Verden, hvor lægerne ordinerede ham nervemedicin, som han blev afhængig af. Og så begyndte hans lange kamp for a