Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det er nytår, og Patti Smith spiller en række koncerter på det legendariske spillested Fillmore i San Francisco. Men året begynder ude af takt. En nær ven og mentor er blevet ramt af alvorlig sygdom. Det sender Smith ud på en måneds strejfen ved den californiske kyst, urolig, men søgende og åben.
Først derefter kan hun vende tilbage til slangerne og medicinlugten på den intensive afdeling. Efter denne begyndelse følger et år ubeskyttet af logik og en velkendt tidslighed.
Patti Smith tager os med ind i sit eget eventyrland og en tid med uventede forandringer, rod i vante systemer og dyb sorg. For Smith – nysgerrig og altid udforskende og skrivende – bliver 2016 til et år slynget rundt i livets strømhvirvler: med tab, alderens nærvær og et dramatisk skift i det politiske landskab i USA. Som en fremmed siger til hende: “Alt er muligt. Når alt kommer til alt, er det Abens år.”