Eventyret om den hvide lilje og den grønne slange

Goethe har demonstreret sit mesterskab ved i denne lille fortælling at nedlægge en livsfilosofi, som i lige høj grad kan anvendes på et menneske, en verden og et univers. Eventyret er et kunstværk i sig selv, men det er ikke nok til at motivere dets stadige genoptryk. Det skyldes historien i al sin snørklede romantik om Kongesønnen, sjælen, der må over glemslens flod for at forenes med sin elskede, sin himmelske anima. Slangen, bevidsthedsbroen, der fører ham over. Og til sidst bryllupet, forløsningen, der genopretter den paradisiske tilstand.