Du er ikke logget ind
Beskrivelse
80 er det nye 40. Over 200.000 danskere er over 80 år gamle. Nogle anser ikke sig selv for gamle, andre gør. Baunsbak-Jensen fylder 80 i det kommende forår og insisterer på at kalde sig gammel. I 52 små stykker viser forfatteren facetter af en rig, taknemmelig og fremtidsorienteret måde at være gammel på. Der er færre dage tilbage af livsforløbet, end der var engang, og netop derfor skal de ikke spildes. I bogen fortælles om, hvordan forfatteren på de snart 80 opbygger relationer til den helt unge generation, hvordan samtalen kan foregå på tværs af et halvt århundreds aldersforskel.
Asger Baunsbak-Jensen er foredragsholder og forfatter, og har tidligere virket som lærer, efterskoleforstander, undervisningsdirektør og præst, foruden et livslangt engagement i dansk politik. Har et stort fag- og skønlitterært forfatterskab bag sig, bl.a. de anmelderroste Den tynde væg, Hemmeligheden og Bøn i mørket.