48 timer i Massachusetts-havet

Klimaforandringerne er blandt de største udfordringer, menneskeheden står overfor. Alt tyder på at de accelererer, og hver ny fremskrivning tegner et mere dystert billede af klodens sande fremtidige tilstand. Naturligvis er det også en problemstilling, som science fiction-forfattere arbejder med, og i øvrigt har gjort gennem mere end hundrede år. Gennem det seneste halve århundrede er der i stigende grad tale om at science fiction-litteraturen diskuterer menneskets ansvar og mulighederne for at vende udviklingen.Mange fortællinger om klimakatastrofer og tiden derefter er dystre i udsynet, og er blevet kritiseret for negativitet. Men hvis en historie for alvor skal få læseren til at tænke over sagerne, nytter det ikke noget at lade problemerne løse sig af sig selv eller ved et eller andet mirakel. De bedste klimahistorier går ikke let hen over problemernes alvor.Til gengæld bliver der i stigende grad skrevet historier, der ganske vist tager klimaproblemerne alvorligt, men også forestiller sig måder at afbøde dem eller genetablere et menneskeligt samfund efter et eventuelt sammenbrud. Her viser science fiction en af sine styrker, nemlig teknologisk opfindsomhed, forbundet med ofte barsk realisme: Ingen siger at det bliver nemt, men der er stadig muligheder, stadigt håb. Strømningen er blevet kaldt hopepunk, og denne antologi rummer både historier af denne slags og af de mere dystre.Indhold:Kim Stanley Robinson: Det druknede VenedigMitch Sullivan: Kontoret for klimafaktaSam J. Miller: KælvetJean-Louis Trudel: At miste det vi ikke kan leve udenDaniel Thron: Barnebarns-paradoksetLavie Tidhar: DruknetSean Williams: De nye venusboereCatharynne M. Valente: Fremtiden er blåNicole Feldringer: AfvigereCamille Alexa: DrowntownCarrie Vaughn: AstrofiliPat Murphy & Paul Doherty: FjærtfangerenKathryn Blume: Verdens ottende vidunderKen Liu: Meddelelser fra vuggen: Eneboeren – 48 timer i Massachusetts-havetAfmagt og håb: Efterord ved Niels DalgaardOm forfatterneFil størrelse: 726 KB