Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Gaura-Nitai Das er Hare Krishna–munk, og det indebærer for ham blandt andet at stå op kl. 2 hver nat. De tidlige timer bruger han på at læse, inden han kl. 4.30 mødes med de andre munke fra templet og går i gang med at danse og meditere frem til kl. 7.
Alene denne morgenrutine er et godt billede på, hvor anderledes Gaura lever i forhold til de fleste – og ikke mindst i forhold til sig selv for 10 år siden, da han hed Jakob og gik i gymnasiet og røg masser af hash.
Vi taler blandt andet om, hvad religionen Hare Krishna går ud på, hvordan det er at leve i cølibat, og om, hvorvidt Gaura nogensinde bliver i tvivl om, om han lever sit liv på den rigtige måde.Det spirituelle hjørne er podcasten for dig, som er nysgerrig på alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. I hvert afsnit taler Annasohia Petri med en ekspert inden for et spirituelt område og bliver klogere på, hvad det drejer sig om.Annasophia Petri er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Annasophia er er også uddannet yogalærer - hun underviser både firmaer og private – og astrolog.Fil størrelse: 29022 KBIndlæst af: Annasophia Petri