Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"1000 piskeslag" er anden bog i Nis Jakobs spændende thrillerserie om den privatansatte efterretningsagent Wolf, der blev skudt godt i gang i 2018 med den actionmættede og velmodtagne roman "En død russer".
I "1000 piskeslag" af Nis Jakob er den russiske politikvinde Inessa fortsat i færd med at jagte en dansk seriemorder gennem Europa. Hun har forfulgt ham hele vejen til Polen, før han overrumpler og kidnapper hende.
Wolf drager derfor mod Krakow og indleder en desperat jagt efter morderens skjul, så han kan redde Inessa i tide - før seriemorderen torterer og parterer hende for åbent kamera.
Hjemme i Danmark kommer Wolfs psykiater Anna samtidig ud for et alvorligt dilemma, da hun finder uventede beviser for at Wolf har udført en bundulovlig mission i Afghanistan.