Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I "The Paradox of Choice" vil Barry Schwartz gøre op med de utallige beslutninger, alle mennesker hele tiden står overfor.
De konstante beslutninger, mennesker står overfor, medfører angst, utilfredshed og fortrydelse. Hvad enten vi skal købe jeans, bestille en kop kaffe, søge ind på universitetet eller vælge en læge, så bliver de små og store beslutninger, vi skal træffe hver dag, pludselig meget komplekse fordi vi står overfor et utal af muligheder hver gang vi skal tage en beslutning. Vi går ud fra, at flere muligheder er lig med bedre muligheder og dermed større tilfredshed, men det kan også have den modsatte virkning. For mange valg kan få dig til at tvivle på de beslutninger, du har truffet, selv inden du har truffet dem; for mange valg kan medføre for høje forventninger og dermed få dig til at bebrejde dig selv for dine nederlag. I det lange løb kan det medføre handlingslammelse, angst og konstant stress. Og i et samfund, hvor vi får tudet ørerne fulde af hvor mange muligheder vi har, og hvor heldige vi er, kan for mange valg føre til en klinisk depression.
I "The Paradox of Choice" tager Barry Schwartz både udgangspunkt i den nyeste forskning på området men også i personlige anekdoter, der understreger behovet for et opgør med de mange valg, vi hver dag skal træffe. I "The Paradox of Choice" kommer Barry Schwartz også med håndgribelige råd til hvordan man kan håndtere de valg, man ikke kan undgå at skulle træffe.