Hvornår kan man kalde sig forfatter?

Her er efterfølgeren til bogen "Hvornår kan man kalde sig musiker?"

En kreativ unik bog, hvor forfatteren vender musikbranchen på hovedet.

Hvor kommer energien og inspirationen fra?

Hvad går der gennem hovedet på en musiker, når sangene skrives og synges?

Hvordan føles det at have tinnitus?

Hvordan er det med musik og livets prioriteringer?

Hvordan ser en mand på dansemiljøet i København? Tror, du vil blive overrasket her.

Gode råd, proces og faldgruber til nye musikere, som ønsker at udgive musik og til folk som er nysgerrige på branchen.

Her hører du om at tage nogle chancer, at gå forrest og at arbejde helt uden regler med nye ideer. En verden af anderledes tankegang, som udspringer fra kinesisk/filippinsk kampkunst.

Ideer, historier, baggrund, overraskelser, løsninger, guldkorn, anmeldelser, udstyr, tanker, udvikling, stil, tendenser, teknik, livserfaring, skæve personer og vinkler, som vil give dig energi og inspiration til at få mere succes med dit eget liv.

Og så også lige drengeting, håndvægte, V8 biler, hovedpine, hyletoner, brag i øret, skuffelser og en masse ting, som går i ged.

Måske synes du, at det kunne være moderne at læse noget, som er skrevet luftigt med entusiasme og energi af en person, som er passioneret og brænder for sit emne, og har oplevet det hele på første parket.

Forhåbentlig en sund blanding af menneske og maskine, hårdt og blødt.

Her får du et intenst musikerliv, hvor vi kommer hele vejen rundt bl.a. med "The making of" et hemmeligt album.

Hør om projekter med andre musikere og samarbejde på tværs af lande.

Hør om chancerne og pigerne, han lader gå, om genveje og ting som slet ikke fungerer.

Og hvordan gør andre?

Derudover tager bogen dig igennem de forskellige stadier af at skrive og producere et album, såvel følelsesmæssigt, farverigt som teknisk.

Men læs lige den første bog, inden du læser denne.

- -

Uddrag:

Drengen skaber bogen, men bogen skaber også ham. Han lever bogen.

Ofte får han hovedpine af at høre sin egen musik. Lad være med at lytte til det, måske får du også hovedpine.

Dette skal gøres hemmeligt og kun i USA.

Han realiserer den sidste drøm, som ikke var blevet ført ud i livet.

Stilen er alternativ pop og ligger et sted imellem Gary Numan og Depeche Mode, bare meget dårligere.

Han synger alle sangene selv, og det kan han jo ikke; han kan ikke synge, og han gider det heller ikke.

De ting, som superstjerner drømmer om, har drengen allerede, inden han starter.

Skriv ikke musik for pengenes skyld.

Timelønnen ville være ret dårlig, og man ville temmelig sikkert kunne høre det.

Sange om at være en mand skal da naturligvis synges af en kvinde.

Det hele går pludseligt hen og bliver kedeligt af den årsag, at man stopper med at lege.

Måske har han her opnået det ultimative som sangskriver.

Når man tænker på det konfliktfyldte og forvirrende mix, han sendte til studiet i USA, er det utroligt, som de har fået det til at stråle.

Søger nye harmonier og instrumenter, som leger med hinanden. Melodien smyger sig tæt og kælent rundt om basgangen.

Tænk, at man har siddet i dagevis og skruet på alle disse moduler for at få den helt rigtige klang for nu at fjerne det hele, fordi man simpelthen har en tro på, at et andet menneske kan gøre det bedre.

Bulerne forsvinder aldrig. Her er et evigt minde fra en benhård konkurrencesport, som får en til at se ældre og mere træt ud.

Nye lyde ligger i baggrunden og spiller deres egen melodi, en gang imellem kommer de lige op til overfladen og får lov til at ånde.

Det er utroligt så stor interesse, der pludselig er for hans musik nu, hvor folk får at vide, at det gamle album fjernes og at det nye udgives hemmeligt.

Systemet identificerer sangen automatisk, så der bliver opkrævet penge ved afspilninger, selvom andre skulle have stjålet ens musik.

Hvis man kan blive pitchet til disse lister, kan det være afgørende for, om man bliver hørt.