Danske Thomas Skov er uddannet journalist, men vi kender ham bedst som en morsom tv-vært. Han brød for alvor igennem som praktikant for 'Det Nye Talkshow – med Anders Lund' i 2009, men har siden da deltaget i en lang række andre programmer og har derudover også haft sine egne. Disse inkluderer 'Thomas Skovs Bilprogram' og 'Thomas Skovs Sportsprogram' fra 2013.
Thomas Skov er dog ikke kun morsom på skærmen, for også på skrift formår han at underholde. Det er bl.a. kommet til udtryk i hans arbejde som klummeskribent for Euroman, men også i form af de bøger, han har fået udgivet. Et godt eksempel er i denne forbindelse bogen "Hvad enhver far bør vide", hvor han deler ud af sine oplevelser som far.