Peer Kaae har arbejdet som journalist i mange år; blandt andet for DR, Eurosport og SE og HØR. Bedst kendt er han dog nok, for samtidig at have skrevet en lang række dokumentariske bøger og biografier, der fokuserer på henholdsvis kriminalhistorie og store personligheder.
Med bøger som “Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej” og “Maries morder” har Peer Kaae fortalt de chokerende, sande historier om nogle af Danmarks største mordgåder. Derudover har han skrevet en række anerkendte biografier om folkekære danskere som Tommy Seebach, Axel Strøbye og Karl Stegger.