Jon Fosse er en af nutidens største norske forfattere. Han har siden sin debut i 1983 skrevet poesi, dramaer og skønlitteratur til både børn og voksne. Jon Fosses bøger findes på 40 sprog, og han har modtaget flere prestigefyldte priser for sine dramaer og litteratur herunder Ibsenprisen i 1996 og Nordisk Råds Litteraturpris i 2015 for sin trilogi med bøgerne "Andvake", "Olavs drømme" og "Kveldsvævd"
Jon Fosses opvækst i en pietistisk familie i Rogaland langt fra byerne Oslo og Bergen præger også hans forfatterskab. Ofte har hans fortællinger religiøse tematikker, lige såvel som de foregår i små og afsides samfund langs den norske vestkyst.