At være menneske

Vi er som mennesker et evolutionært mirakel. De evner og færdigheder, vi besidder, har skabt det liv på jorden, vi kender til i dag. Mennesket har udviklet sig til at skabe interpersonelle forhold til hinanden, vi har skabt samfund, store økonomiske systemer og vi har bekriget hinanden over hele kloden. Men selv mirakler kan være fejlbehæftede - og det må man sige, gør sig gældende for mennesket og den menneskelige biologi. Vores kroppe går i stykker og knogler brækker, og det uanset om man er rig eller fattig. Vi rejser rundt til alle dele af verden, koloniserer store landområder, men må se os slået af endemiske og epidemiske sygdomme, som vores skrøbelige kroppe ikke kan stå imod.Lewis Dartnell tager os med på en rejse igennem verdenshistorien med den menneskelige krop som medium. Han kommer omkring den magtfulde, europæiske fyrsteslægt, Habsburg-familien, hvis enorme magt blev stadfæstet af deres interfamiliære ægteskaber rundt omkring i de europæiske monarkier, hvilket dog også førte til slægtens undergang grundet utallige familiesygdomme som følge af indavl. Og med et nutidigt syn på sagen kommer han også omkring klimakrisen og den menneskelige biologi. Den menneskelige hjerne er nemlig hardwired til at ignorere langsigtede konsekvenser. Det har rent evolutionært givet mening for os at overvurdere umiddelbare belønninger fremfor fremtidens konsekvenser af vores valg – i en farlig og usikker verden er det en fordel at gribe belønninger med det samme, da du måske ikke får chancen igen senere, eller at fokusere på en aktuel trussel frem for noget, der ligger langt ude i fremtiden. Og netop dette er også den samme mekanisme, der gør, at vi står over for en enorm fedmeepidemi over hele kloden.