Rikke Hertz er oprindelig født i Korea, men blev som lille adopteret til Danmark. I dag er hun kendt som coach og clairvoyantisk medie samt foredragsholder og forfatter. Rikke Hertz er særlig anvendt som spirituel erhvervsrådgiver, hvor hun med sin udviklede intuition, indsigt og evner kan vise nye veje og perspektiver. I "Spirituel" fortæller hun mere om sin spændende livshistorie og hvordan, hun fandt modet til at følge sit spirituelle kald. Som forfatter har Rikke Hertz blandt andet også skrevet bøgerne: "Energi", "Overskud og selvværd" og "Karma, synkronicitet og mod".