Alle tilgængelige bogudgivelser af Patrick O’Brian på Saxo. Vi har 201 titler forfattet af Patrick O’Brian, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.
Britiske Patrick O'Brian er en anerkendt forfatter, oversætter og biografist, der især er kendt for sin 21 bind lange serie om to venner, flådekaptajnen Jack Aubrey og efterretningsmanden Stephen Maturin, på deres nautiske eventyr under Napoleonskrigene.
Patrick O'Brian, der egentlig skrev bøger under sit fødenavn Richard Patrick Russ indtil han officielt skiftede navn til Patrick O'Brian i 1945, var som ganske ung allerede en udgivet forfatter.
O'Brian skrev nemlig sin første roman i en alder af 14 - bogen "Caesar" om dyret Caesar, hvis mor er panda og far leopard - som blev udgivet i 1930, da O'Brian var 15 år gammel. I sine unge år udgav O'Brian en række anmelderroste romaner og novellesamlinger som R.P. Russ, men under og efter 2. verdenskrig valgte O'Brian at nulstille sin forfatterkarriere og starte forfra under sit nye navn.
Patrick O'Brian var en meget privat forfatter, der foretrak at holde detaljer om sit liv hemmeligt fra offentligheden. O'Brian er dog alligevel blevet verdenskendt for sine spændende historiske flåderomaner om Aubrey og Maturin, der i litterære kredse er kendt for at være særdeles velresearchet, autentiske og detaljerede i sin fremstilling af livet til vands og til lands i starten af 1800-tallet.
Foruden forfatter arbejdede O'Brian også som oversætter af franske bøger til engelsk - blandt andet står O'Brian bag oversættelsen af den uskyldige straffefange Henrí Charrierers rørende selvbiografi "Papillon" - og som forfatter af biografier såsom "Picasso" (1972), der skildrer kunstmaleren Pablo Picassos liv og levned.