Ole Thyssen er en dansk filosof, der arbejder som professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Her beskæftiger han sig primært med emner som systemteori, etik, æstetik og politisk filosofi. Disse emner går desuden igen i hans virke som samfundsdebattør, foredragsholder og forfatter.
Ole Thyssen er som forfatter kendt for at skrive tankevækkende filosofiske værker, der reflekterer over ting, vi ofte tager for givet – herunder viljen og eksistensen. Han er især blevet rost for bogen "Det filosofiske blik", der handler om iagttagelse i filosofien, og som blev nomineret til Årets historiske bog i 2012.