Nelle Harper Lee, hvis forfatternavn blot er Harper Lee, blev født i Alabama i 1926 og er siden blevet en verdenskendt forfatter pga. hendes legendariske debutroman “Dræb ikke en sangfugl" fra 1960.
“Dræb ikke en sangfugl”, der omgående blev en stor succes, indbragte Harper Lee Pulitzerprisen året efter og var basis for den elskede dramafilm "To Kill A Mockingbird" fra 1962 med Gregory Peck i rollen som Atticus Finch.
Der gik 55 år før Harper Lee udgav en anden bog, men i 2015 udkom “Sæt en vagtpost ud”, et af Harper Lees tidlige manuskripter, der foregår i samme verden som "Dræb ikke en sangfugl".