New Adult-forfatterinden Erin Watt strøg ind på bogmarkedet i 2016 med første bind i bogserien Royals, "Paper Princess", der hurtigt fik sig en stor fanbase. Inden længe blev det dog kendt at "Erin Watt" ikke var en brandny forfattere, men i stedet et pseudonym for samarbejdet mellem de to bestsellereforfattere Elle Kennedy og Jen Frederick, der begge står bag en række populære erotiske kærlighedromaner og -bogserier.
Canadiske Elle Kennedy, der nok er bedst kendt for sin Off Campus-serie om en gruppe unge, lækre hockeyspilleres eskapader og romancer, gik i 2016 sammen med sin amerikanske medforfatter Jen Frederick, der skriver bøger til den samme aldersgruppe og demografi. Begge er nemlig forfattere inden for New Adult Fiction - en nyere undergenre af bøger, der henvender sig til unge læsere mellem 18 og 30, og derfor også ofte indeholder mere 'vovede' og 'voksne' elementer end genrens lillebror Young Adult Fiction, der generelt set sigter efter læsere mellem 12 og 18 år.
På grund af den store succes Kennedy og Frederick har fået med Royals-bøgerne som Erin Watt, har de skrevet en del bøger i serien, samt et par separate romaner som f.eks. "When It's Real" og "One Small Thing", der begge udkom i 2018.
På denne side vil du kunne finde alle Erin Watts bøger og alle Royals-bøgerne oversat til dansk.