Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Alle bøger af Ellery Queen side 10 af 10

Alle tilgængelige bogudgivelser af Ellery Queen på Saxo. Vi har 306 titler forfattet af Ellery Queen, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.

Filtrér resultat

  • Type
  • Format
  • Sprog
  • Tags
  • Forlag
Ryd alle

Alle bøger af Ellery Queen

Ellery Queen er både en fiktiv detektiv og pseudonym for forfatterparret bag en række berømmede amerikanske krimi noir-romaner om denne figur. Bag navnet gemmer sig de to amerikanske fætre Manfred B. Lee (1905-71) og Frederic Dannay (1905-82), der sammen skrev og udgav en lang række klassiske detektivromaner. Fætrene var begge fra Brooklyn, New York – og de benyttede sig flittigt af alias’er og pseudonymer. Således var Manfred B. Lee født Manford Emanuel Lepofsky – og Frederic Dannay hed egentlig Daniel Nathan. De voksede begge op i New York, blot fem ”blocks” (boligkareer) fra hinanden. Denne fælles barndom blev i voksenårene omsat i et frugtbart og succesfuldt samarbejde ud over det sædvanlige. I 1920 vandt de en novellekonkurrence i detektivgenren, og dette blev startskuddet til en af genrens bedst kendte karakterer. Fætrene skrev også under andre pseudonymer, og de forfattede både romaner, noveller, tv-manuskripter og film-adaptioner af egne værker. Den fiktive figur Ellery Queen hører til blandt hovedperson­erne i den amerikanske pendant til den britiske ’Golden Age of Crime Fiction’. Han er en ung kriminalforfatter og amatørdetektiv, der bistår sin far, der er politiinspektør i New York, med at opklare forvirrende mordgåder i storbyens mere lyssky og dunkle miljøer. Romanerne om ham er en slags amerikansk ”fætter” til de engelske såkaldte puslespilsromaner, hvor læseren ud fra forfatterens hints gennem teksten gætter med sideløbende med detektivens opklaring af sagen. Efterhånden som puslespillets brikker falder på plads, løses gåderne, og forbryderne afsløres. Lee & Dannay-teamet var stærkt produktivt, havde et blomst­rende og frugtbart samarbejde og udgav igennem 42 år en meget succesfuld serie af omkring 50 romaner og en lang række detektivnoveller om deres mest kendte hovedperson. Fra 1928 og op gennem 1930’erne og langt ind i 1940’erne opnåede de den succes, at detektiven Ellery Queen endte med at blive den mest kendte og beundrede af alle de amerikanske fiktive detektiver. Både film, radioteater og tv-shows blev indspillet baseret på figuren. Ikke på noget tidspunkt afslørede de to forfattere deres arbejdsmetode – men man mener, at de både samarbejdede omkring plotudvikling og det reelle skrivearbejde. Her dannede de forbillede for kommende stærke forfatterpar udi detektiv- og kriminalgenren. Ellery Queens navn døde med Manfred B. Lee, selv om Frederic Dannay overlevede sin fætter med ti år. På verdensplan havde deres værker på dette tidspunkt solgt over 100 millioner eksemplarer og var oversat til mere end 20 sprog. Sammen med Agatha Christie, Mickey Spillane og John Dickson Carr anses dette makkerpar stadig i dag for at høre til i den absolutte top ti blandt de klassiske forfattere fra kriminal- og detektivgenrens guldalder. Navnet Ellery Queen er – ganske som navnet Sherlock Holmes – blevet et kvalitetsstempel for sin genre.

Der er 306 produkter fra din søgning

  • Filtrér
Machine Name: SAXO081