Havemand og naturentusiast Claus Dalby er nok bedst kendt for sin deltagen i flere forskellige Tv-udsendelser, som f.eks. Drivhusdrømme, Haven i Hune og Kender du Typen, men han har også udgivet en god stak bøger omkring sin store passion.
Claus Dalby udgav sin første bog ”Krukker i haven” i 2002.
Haven er centrum for Dalbys forfatterskab, og han formidler generelt sin store viden med smukke billeder, han selv har taget, samt supplerende tekst.
Dalby er foruden forfatter også selvstændig forlægger, hvilket betyder, at hans mange bøger, bl.a. ”Den Hvide Have”, ”Drivhusdrømme”, og ”Et haveår” er udgivet ved eget forlag: Forlaget Klematis.