Chloe Gong er en kinesisk født New zealandsk forfatter, der primært skriver YA-fiktion. Hun fik sin litterære debut i 2020 med ”These Violent Delights”, der blev en New York Times best seller. Fortællingen en mørk og tvistet Romeo og Julie-gendigtning, der foregår blandt to bander i 1920’ernes Shanghai. I 2021 udkom romanens efterfølger ”Our Violent Ends”. Dertil udkom Chloe Gong også med spin-off duologien ”Foul Lady Fortune”, der fortæller mere om karakteren Rosalind. I 2023 udkom Chloe Gongs første bog, ”Immortal Longings” i hendes nye serie ”Flesh and False Gods”. Chloe Gong er udgivet i mere end tyve lande, og er uddannet i Engelsk og International Relations fra University of Pennsylvania.