Cathy Glass har fortalt sine historier om livet som plejemor gennem et omfattende forfatterskab med millioner af læsere. Hun har haft mere end 150 børn i pleje i en periode på over 25 år, og anses som værende specialist i børn med særlige behov og baggrunde. Derfor bliver Cathy Glass ofte udvalgt til at håndtere børn med komplekse problemer eller en udfordrende adfærd.
I Cathy Glass bøger fortæller hun virkelige historier, der viser plejebørns store smerte og hårde vilkår, men også om børnenes beundringsværdige viljestyrke og positive udvikling. Hendes bøger bliver brugt af studerende og praktikere inden for børnepasning og beskyttelse af børns tarv.
Cathy Glass debut fra 2007 "Damaged: The Heartbreaking True Story of a Forgotten Child" er en hjerteskærende beretning om den misbrugte lille pige Jodie, der efter flere mislykkede ophold hos plejefamilier ender hos Cathy Glass. Her åbner Jodie sig gradvist, imens hun fortæller flere gruopvækkende detaljer om sin families misbrug.