Romantik
Kærlighed er en underlig størrelse. Forelskelse kan både være en helt fantastisk følelse, der får dig til at svæve på en lyserød sky og en altoverskyggende hjerteformørkelse, når et forhold falder igennem. Det kan både være ens vildeste drøm og ens værste mareridt.
Måske er det netop fordi kærlighed fylder så meget i vores liv - og fordi at den er så svær at afbillede - at litteraturen gennem tiderne ofte har haft den som omdrejningspunkt for dens historier.
Erotik
Erotiske romancer er en populær undergenre til kærlighedsromanen, hvor sex og sensualitet spiller en afgørende rolle i udviklingen af forholdet mellem romanens personer.
Genren har utvivlsomt rødder i berømte og skandaløse pornografiske romaner som Fanny Hill fra 1748, men den erotiske kærlighedsroman fik først for alvor sit fremskridt gennem online platforme og selvudgivelse, da genren begyndte også at blive udgivet på traditionelle forlag i 00'erne. Genrens store mainstream succes kan til dels tilskrives E.L. James' Fifty Shades-trilogi, der normaliserede genren for mange.